Arbejdet med at fjerne græskanter langs vejene er startet i dag, torsdag den 5. september. Det bliver primært udført som forarbejde til, at vi skal have renoveret vejbelægningen på stikvejene, samt for at skåne kanterne på alle eksisterende veje. Sekundært kan vi håbe på, det også afhjælper noget af vandproblematikken på udsatte matrikler.
Arbejdet vil vare 4-5 dage. Fordi det har regnet for nyligt, støver arbejdet ikke for nuværende. Men vær opmærksom på, at hvis det bliver mere tørt, kan det risikere at støve. I så fald anbefaler maskinføreren, at man ikke har vasketøj hængende ude. Arbejdet medfører også, at jord og sten bliver fejet væk fra kanten. Derfor opfordres I til at fjerne biler m.m., der evt. står i nærheden af arbejdsområdet.
På Storebjergvej og Bjergstien i Hundested kan man se, hvordan en skærvebelægning fungerer. Her blev der lagt skærver for 4-5 år siden.
Herunder lidt billeder fra det startede arbejde. Skovfogedvej er startet i dag og det ses tydeligt, at der er dukket asfalt op tidligere dækket af jord og græs. Det fjernede materiale tager midtidigt ophold på vendepladsen for enden af Tønnesvej. Det skyldes, at det er nødvendigt at 'samle til bunke' inden lastbilen kommer til området og afhenter det.